I juli 2011 foregik vores cykelturistuge i Saarland (Tyskland), tæt på grænserne til Frankrig og Luxembourg. Du kan læse mere om dette Bundesradsporttreffen 2011 i Saarland - rapport, og du kan se fotos her

Bundesradsporttreffen 2013 foregik i Cottbus (Brandenburg). Du kan læse en smule mere om dette her og der kommer mere information her på siden senest i januar 2012.

- rapport (august 2010) fra Bundesradsporttreffen 2010 i Gelsenkirchen

Dansk Cyklist Forbunds Højfynsafdeling (DCF-Højfyn) har siden 1998 deltaget i cykelturistuger rundt omkring i Europa. Vi arrangerede den første tur til Frankrig i 1998, og siden hen har vi været i bl.a. Belgien, Polen, Portugal og Tyskland.

Vores Cykelturistuge 2008 foregik i Sachsen i det tidligere DDR fra den 5. til den 13. juli 2008. 94 personer deltog i arrangementet. I 2010 deltog (kun) 14 danskere i det tyske Bundesradsporttreffen 2010 i Gelsenkirchen (DCF-Højfyn arrangerede ikke tur dertil, så vi var kun et mindre antal danskere, som hver især fandt derned – men det var fantastisk hyggeligt, og tyskerne lavede en meget velorganiseret event, hvor alle er velkomne). Se rapport (august 2010) fra Bundesradsporttreffen 2010 i Gelsenkirchen

Bustur
Vi arrangerer (næsten) hvert år bustur
til en destination i Europa, som vi kan nå pr. bus i løbet af en dag (eller en nat) - altså max. 10-12 timers kørsel. Så er vi fremme ved målet, med vore cykler i en cykeltrailer bag bussen.

- eller kør-selv
Danskere, som ønsker at deltage i vore arrangementer, er også velkomne til at køre i egen bil til destinationen. Vort overnatningssted er som oftest en sportsplads el. lign. med bade- og toiletfaciliteter, eller en ganske almindelig campingplads, gerne med hytter, vandrerhjem osv. i næ¦rheden til dem, der ønsker alternativer til telt- eller campingvogn-overnatning.
Her har vi base. Og så cykler vi ud fra den base hver dag.


Daglige cykelture
Cyklingen er aldeles uforpligtende. Nogle cykler dagligt "kun" 30-40 km. - andre cykler måske 80-100 km. eller måske endda lidt mere. Vi er ikke "cykelidioter". Vi gi'r os tid til at nyde landskabet, og det sociale er vigtigt for os alle sammen. Hvor meget hver enkelt ønsker at cykle, er mindre afgørende. Så vær ikke bange. Vi er ganske almindelige, og meget sociale mennesker. Og vi vil gerne ha' flere ind i kredsen - vi ved nemlig alle, hvor rigtig hyggelige disse cykelturistuger er, uanset man deltager for første eller for tiende gang!

Vel mødt til Cykelturistuge 2009 - den kommer formetlig til at foregå i Harzen, regionen som både rummer spændende steder fra det tidligere DDR og fra det gamle Vesttyskland.

Cykelturistugen 2009 er under planlægning. Indtil vi bringer nærmere informationer om den, kan du her på hjemmesiden orientere dig om Cykelturistugen 2008, som foregik i Sächsische Schweiz” nær Dresden. Læs mere under menuen til venstre: ”2008- Informationer” – eller download information om arrangementet i denne brochure. Du kan se den samme brochure på en lidt sjovere måde hér…

Se også programmet for ugens korte ruter (2 A-4 sider, som kan printes som for- og bagside på én A44 side, og falses til en 3-fløjet brochure). Programmet med de lange ruter ser du her. (Bemærk: der er 2 A-4 sider). Der er også en pdf-fil med lidt generel turistinformation.

Jørgen Bjerring

Magtenbøllevej 94

DK-5492 Vissenbjerg

+45 64472794 / +45 2961 5859

magtenboelle@gmail.com  

 

Formand for Dansk Cyklist Forbunds Højfynsafdeling (de gamle Tommerup, Vissenbjerg og Aarup kommuner)